skab en stressfri zone med en pavillon have. læs mere hos www.sølundhuse.dk

Afslapning uden forstyrrelser

Inspiration Sølund Huse 2 min læsning

I en travl hverdag med skiftende arbejdstider, kundekontakt og indtryk dagen lang, finder Claes og kæresten Majbrit ro i havepavillonen, hvor der ikke er noget, der forstyrrer.

Parret fra Næstved havde en pavillon tidligere, og da de skulle bygge nyt hus, fandt de hurtigt ud af, at de også var nødt til at opføre en ny pavillon.

”Vi kunne ikke undvære den, for den var med til at forlænge årstiderne. Udesæsonen starter i marts og bliver forlænget ind i oktober. Det savnede vi,” fortæller Claes.

01

Intet, der bimler og bamler

Derfor står der nu igen en havepavillon i Majbrit og Claes’ have. Det, de savnede, var nemlig følelsen af at træde ind i et helt andet univers på trods af, at det blot er nogle skridt fra huset. Her handler det om fuldkommen afslapning, hvilket også tydeligt fremgår af skiltet over døren, der minder om, at man nu træder ind i ’stressfri zone’.

”Når man kommer derind, skal man slappe af og hygge. Der er ikke telefoner, der bimler, eller mails, der tikker ind. Telefonerne kommer på lydløs eller bliver inde i køkkenet. Så er det op med fødderne,” siger Claes.

02

En nødvendig frizone

Claes sælger biler til dagligt og kæresten Majbrit er bestyrer i en butik, og med meget kundekontakt og lange arbejdsdage har de begge brug for at koble af, når de kommer hjem. Og her giver de få skridt fra huset til pavillonen i haven den nødvendige afstand til alt, der kan forstyrre.

”Det er ikke det samme at blive inde i huset. Så er der en radio eller et fjernsyn, der kører, og telefoner, der larmer. Når man kommer ud i pavillonen, puster man ud, og man kan ikke se opvasken,” siger Claes.

Parret har sat en varmelampe op i pavillonen, så de kan sidde der hele aftenen. De spiser aftensmad i den, drikker kaffe eller nyder et glas rødvin sammen. Og det giver noget helt specielt, at det foregår i pavillonen.

”Man kan bare mærke, at man slapper af. Det er ligesom, at mange tager i sommerhus for at slappe af – vi har bare ikke så langt. Det er en rigtig lille frizone,” siger Claes.

03

Mere inspiration?

Lad dig inspirere

Find dit næste projekt i vores udvalg – eller kontakt os for en uforpligtende snak om dine havedrømme.

Se vores pavillonerKontakt os

Del historien og lad jer inspirere

Få mere inspiration

Måske du kunne være interesseret i...

Legehus-inspiration: Gør haven til dit barns yndlingssted

Et legehus er meget mere end fire vægge og et tag. Med lidt maling, kreativitet og fantasi kan det blive rammen om utallige timers leg – og pludselig er baghaven forvandlet til et piratskib, et prinsesseslot eller en lille butik.…
Inspiration | Guides

Fundament til dit havehus: Find den løsning der passer til din grund og din have

Når du køber et havehus, er fundamentet en af de vigtigste beslutninger du træffer. Det er fundamentet der danner grundlaget for at dit havehus holder længe — og det rigtige valg afhænger af din grund, dine ønsker og din have.…
Inspiration | Guides

Sådan beskytter og behandler du træet på dit havehus bedst

Træ er et levende naturmateriale. Få Sølund Huses store guide til at vælge, påføre og vedligeholde træbeskyttelse – så dit havehus holder sig smukt og modstandsdygtigt i mange år. I samarbejde med Promal A/S.

Se al inspiration