I en kolonihave ved Grindsted vejrer flaget på den lille flagstang som symbol på, at Anni er i kolonihaven. Og hun er i fuld gang. For som hun siger, er der altid noget at lave i en kolonihave.
Første store projekt i Annis kolonihave var at rive et gammelt kolonihavehus ned og derefter selv bygge et nyt. Men selvom det nye hus nu står færdigt, dukker der hele tiden nye projekter op, som Anni hygger sig med at udføre i sit eget tempo.
Lige nu er hun i gang med at rive sammen efter at have klippet hæk. Hun holder en pause og kommer til at se på den bunke af store sten, der ligger midt i køkkenhaven.
”Jeg fik pludselig en ide. De gamle sten lå bagerst i haven. Nu skal jeg finde ud af, hvad de skal bruges til. Måske trædesten eller måske pyntesten,” siger Anni.
Og det er typisk sådan, det foregår i Annis kolonihave. Hun har gang i mange forskellige projekter og finder hele tiden på flere ting. F.eks. et hegn af grene til at skjule skraldespanden.
Hun har været hårdt i gang med at anlægge haven, efter det nyt kolonihavehus blev bygget i oktober sidste år. Græsplænen har hun selv fræset to gange, revet tørven op, planeret, tromlet og sået.
Og så er der de fem højbede, som mere og mere af køkkenhaven flytter op i. Det er især ryggen glad for.
Her er gulerødder, rødbeder, mynte i fuld flor og noget purløg, der også gemmer sig derinde et sted. Og bladselleri i både gul og rød – så meget, at Anni ikke ved, hvordan hun skal nå at få det spist.
Selv-byg med sønnerne
Anni købte kolonihaven for ca. to år siden. Her stod der er gammelt hus på grunden – 8 m2 kolonihavehus, som Anni kaldte jordhulen. Det skulle rives ned, og det har Anni selv gjort. Og så skulle der sættes et nyt hus op. Noget større end de oprindelige 8 m2 og med døre i to af siderne.
Det er hende selv og sønnerne, der har bygget huset (Irene 19,8 m2), der kom som et samlesæt fra Sølund. Anni har også selv været i gang med malerpenslen, så huset nu er blevet sort med hvide vinduer – lige som Anni altid har drømt om, at det skulle være.
”Det er det bedste, jeg har gjort. Jeg har syv minutter hertil på min cykel, og så er jeg her i haven. Jeg har ikke brug for mere. Jeg har alt, hvad jeg kan ønske mig nu,” siger Anni.



Det simple liv
Og det er det simple liv i kolonihaven, som Anni har glæde af. Her er ingen luksus og overflod. Kolonihavehuset består af forskellige afdelinger: Spiseplads, stue/”soveværelse” og i hjørnerne hyggelige læsepladser med lænestole – alt i ét rum. Og her er hverken strøm eller vand. Toilettet skal hun cykle til haveforeningens fællesareal for at bruge. Men det synes både Anni og de besøgende børnebørn er hyggeligt og som at være på camping. Og de klarer sig fint med, at det er sådan.
”Hvad skal jeg bruge strøm til? Jeg har en petroleumslampe, stearinlys og en gasvarmer, så jeg kan holde varmen, og så har vi byvand udenfor,” siger Anni.
”Mine børnebørn elsker at være her. Så flyder det med legesager udenfor, og vi tumler hele dagen, spiller badminton og tre-på-stribe. Når de kommer her, så lever de herude. Det har iPad med, men den får højest 10 minutters opmærksomhed, så er de ude igen,” fortæller Anni.
Og Anni selv nyder også den specielle stemning, der er i kolonihaven. Hun hygger sig med at gå i sine egne tanker. Især morgenerne i kolonihaven er noget særligt for hende:
”Jeg elsker følelsen her. Når jeg kommer tidligt og lukker lågen bag mig, så tænker jeg bare her er stilheden flyttet ind,” siger Anni.





Annis kolonihavehus er af modellen Irene 1, som du kan finde her. Irene 1 er 19,8 m2.
Vil du gerne have mere inspiration?
Så kan du tilmelde dig Sølund Huses inspirations-mail, som udsendes ca. hver 14. dag. Her samler vi de bedste histprier fra vores kunder, tips til indretning og vedligehold og gode tilbud. Du tilmelder dig gratis her.