”Kolonihaven har givet noget tilbage i vores liv”

Gitte og Christian er flyttet fra en gård omgivet af dyr og udeliv til en lejlighed i byen. Deres kolonihave giver dem det bedste fra begge verdener.

Christian tager imod mig på toppen af kolonihavegrunden, efter jeg har begivet mig op ad den stejle bakke til kolonihavehuset med udsigt til hele horisonten omkring Skanderborg.

Der er overblik over hele kolonihaven fra terrassen. Bedene er overtaget fra den tidligere ejer, så der er alverdens spirer og planter. Pæretræerne og bærbuskene er noget Christian har sørget for med tanke på børnebørnene. Det er tydeligt, at han går og hygger sig med småprojekterne.

”Det gamle badekar skal jeg have flyttet om på siden af kolonihavehuset. Så skal det brændefyres, så jeg kan tage karbad i det fri,” siger Christian.

Tilbage til naturen

Så kommer Gitte også. Hun har taget bagerbrød med på vejen fra morgenyoga. Hun slår sig ned og bidrager til den afslappede stemning i kolonihaven, som jeg kunne mærke, fra jeg trådte ind ad havelågen. Der hersker en ro over de to, som føles velkommende og næsten meditativ.

En lille hyggekrog på siden af kolonihavehuset. Christian har planer om at placere sit brændefyrede udebadekar her.

Hun fortæller om, hvordan hun i Pinsen var alene i kolonihaven hen over en uges tid. De første dage var fuglene aggressive og fløj tæt forbi hende. Så blev de vant til hende og var der bare.

“Man kan gå og se på grøntsagerne, spørge sig selv om det nu også er dild. Gå og nyde frugttræerne og bærbuskene til børnebørnene,” siger Gitte og fortsætter:

”Fra livet på gården har vi været vant til, at man bare gik ud og tog, hvad man skulle bruge. Vi har savnet at få fingrene tilbage i jorden. Det har givet noget tilbage til vores liv,” siger hun.

”Livet herude er på et helt andet niveau end derhjemme. Jeg kan godt lide den slags liv. Hvor jeg skal huske, at nu skal jeg lige have tændt pejsen, hvis det skal blive varmt. Man kommer ned til det, det handler om,” siger Gitte.  

Lige på centimeteren

Kolonihavegrunden er nok det mest skrånende, jeg endnu har set. Selve kolonihavehuset er placeret, så man fra de store vinduespartier kan nyde det brede udsyn, som en sådan hældning helt naturligt giver. Huset står på et plateau, og Christian viser mig, hvor tæt det står på kanten.

”Vi havde først planer om, at det skulle ligge på langs. Så fandt vi ud af, at det lige kunne være her på denne led. Men det er lige på centimeteren,” fortæller Christian.

Inde i huset fornemmer jeg igen den stemning af ro og enkelthed, som Gitte og Christian nyder så godt af i deres kolonihave. Her er ikke en masse ting, der forstyrrer. Kun det allermest nødvendige skaber rammerne for en hyggelig og back to basics stemning.

Forreste del af kolonihavehuset er malet indvendigt i en lys farve, der sammen med de store vinduespartier trækker mig mod udsigten og lyset. Den bagerst del af huset derimod indbyder med den mørke farve, pejs og puder til tilbagetrækning og ren hulehygge.

Ude foran kolonihavehuset står Gitte og Christian nu og roder med noget ved udekøkkenet. Jeg triller ned ad bakken igen og lukker lågen bag mig til en lille meningsfyldt boble af jordbundethed og ro.

Gitte og Christians kolonihavehus er orangeriet Luna, hvor parret har valgt at sammenkoble orangeridelen med resten af huset, så det er blevet ét stort rum.