Guide indret lille rum

Guide: Sådan indretter du det lille rum

Inspiration Sølund Huse 3 min læsning

Det er en kunst at indrette sig på få kvadratmeter, da det kræver både omhyggelighed og ordenssans, hvis du vil undgå, at et lille rum bliver kaotisk. Vi giver dig her fem gode råd til, hvordan du skaber lys, luft og plads i et lille rum.

De lyse farverLyse vægge får et rum til at virke større, mens mørke vægge får det til at virke mindre. Mange forskellige farver i et lille rum skaber et rodet indtryk, hvor farverne bliver dominerende. Derimod skaber lyse farver i forskellige toner en let stil med kant. Ønsker du alligevel at bruge mørke farver, kan du supplere med puder tæpper, kunst og vaser i mørke nuancer. Det er en god ide, at du vælger din kunst med omhu, da mange billeder i stærke farver giver et tætpakket indtryk, hvis rummet er lille. Du kan med fordel hænge spejle op på væggen, som får rummet til at se større ud. Det kan både være en hel spejlvæg med forskellige spejle eller et stort spejl, som åbner rummet op.

Nips med mådeNips giver personlighed i hjemmet, men det kommer let til at se kaotisk ud med mange pyntegenstande i et lille rum. Derimod skaber lyse flader ro i rummet, og de enkelte elementer træder frem. Hvis du har meget nips, kan du lave farvekoordinerede stilleben.

Kreativ opbevaringOprydning er vigtigt i et lille rum, da rod og uorden får rummet til at se mindre ud. Du kan opbevare bøger, magasiner og sengetøj i kasser, reoler eller skabe og bruge pladsen under sengen eller på indersiden af skabet. Hæng gerne reoler, TV og skabe op på væggen, da meget gulvplads får rummet til at syne større. Endelig kan du opbevare småting i fine kurve, æsker og krukker, som kan skjule opladere, kuglepenne og nøgler.

Lad dig inspirere

Find dit næste projekt i vores udvalg – eller kontakt os for en uforpligtende snak om dine havedrømme.

Se vores udvalgKontakt os

Del historien og lad jer inspirere

Få mere inspiration

Måske du kunne være interesseret i...

Sådan skaber du dit eget wellnessområde i haven

Wellness behøver ikke betyde en tur på spahotel eller en dyr rejse. Med de rette elementer kan du forvandle et hjørne af din have til et helle, hvor du kan koble af året rundt – lige fra den varme sauna…

Legehus-inspiration: Gør haven til dit barns yndlingssted

Et legehus er meget mere end fire vægge og et tag. Med lidt maling, kreativitet og fantasi kan det blive rammen om utallige timers leg – og pludselig er baghaven forvandlet til et piratskib, et prinsesseslot eller en lille butik.…
Inspiration | Guides

Fundament til dit havehus: Find den løsning der passer til din grund og din have

Når du køber et havehus, er fundamentet en af de vigtigste beslutninger du træffer. Det er fundamentet der danner grundlaget for at dit havehus holder længe — og det rigtige valg afhænger af din grund, dine ønsker og din have.…

Se al inspiration