Chat with us, powered by LiveChat

Kunst, kaffe og solnedgang i havehuset

25. marts 2021 Ingen svar

I Suzannes havehus er der plads til fine penselstrøg, kaffe i aftensolen og rolige øjeblikke med venner og familie

Det var egentlig meningen, at det skulle være et atelier, hvor kreativitet kunne flyde frit, da Suzanne fik sit havehus fra lund Huse i 2018. Her tre år senere er havehuset imidlertid blevet en stille oase for hele familien, hvor naturen maler sine egne malerier på den anden side af de store vinduer.

”Havehuset er simpelthen for lækkert til, at jeg kun bruger det som atelier. Resten af familien vil også være med, og vi bruger huset som et roligt frirum, hvor vi kan slappe af med familie og venner,” forklarer Suzanne, som er kunstner og står bag Pukkkinenart.

Der er installeret strøm i havehuset, og familien har udsigt til naturen.

Havehus fra Sølund HuseHuset vender mod vest, så familien kan nyde aftensolen på terrassen.

Havehus fra Sølund Huse Fletlamperne er fra Søstrene Grene, og møbler er brugte fra lokalområdet.

Blomsterhaven
Hun har ikke tidligere haft interesse i at plante blomster, men ved havehuset har hun anlagt et blomsterhave, hvor valmuer, margueritter og kornblomster gror frit om sommeren. Sidste sommer fik familien også en træterrasse ved havehuset, hvor de kan trække stikket for en stund og se solnedgangen gå ned bag skoven og markerne.

”Huset ligger 35 meter fra vores hus, og vi tilbringer rigtig meget tid i havehuset fra påske til oktober. Vi har trukket strøm i huset, så vi kan tænde lys og lave kaffe,” siger Suzanne.

”Huset ligger 35 meter fra vores hus, og vi tilbringer rigtig meget tid i havehuset fra påske til oktober," siger Suzanne.

Havehus fra Sølund HuseSølund Sølund Huse har mange forskellige havehuse at vælge imellem.

Kunst og genbrugsfund
Suzanne har indrettet havehuset med genbrugsfund, som hun har fundet i lokalområdet, og der er også blevet plads til hendes egen kunst på væggene. Familien har flere planer for havehuset, når foråret springer ud.

”Jeg vil gerne male det hvidt indvendigt, da det passer rigtig godt til huset og udsigten. Og så skal vi have en udebruser, så vi kan tage et bad på de varme sommerdage. Jeg glæder mig meget til en ny sæson i vores helt private kolonihavehus,” siger Suzanne.

Havehuset blev købt for et par år siden. Du kan se den nyeste model her

Hvem: Kunstner Suzanne Pulkkinen Damgaard, som står bag Pulkkinenart @pulkkinen_art
Hvor: Et havehus fra Sølund Huse i Suzannes baghave i Løsning ved Hedensted.

Havehus fra Sølund HuseHavehuset vender mod vest, så familien kan nyde aftensolen på terrassen.

Skrevet af.
Line Hitz