Sidste sommer rykkede et Iris 2 havehus ind i haven hos Anders og Dorte på Fyn. Parret drømte om et lyseblåt hus, hvor der var plads til gæster og stille stunder med bøger og kaffe.
”Vores hus er ikke så stort, så vi manglede ekstra plads, når der var gæster på besøg. Samtidig drømte vi også om et sted, hvor vi selv kunne spise aftensmad og slappe af med en bog, ” forklarer Anders.
Han samlede huset sammen med en kammerat på en weekend, og han brugte derefter et par uger på at male udvendig. Familien var helt sikker på, at havehuset skulle være lyseblåt, da det er en farve, som går igen flere steder i parcelhuset.
Navnet Lille Frk. Himmelblå kom næsten af sig selv, da huset stod færdig i haven med udsigt til græsplænen, parcelhuset og terrassen.
”Vi kalder farven fjordblå, og vi har den også i soveværelset. Den henviser jo lidt til Kim Larsens sang Susan Himmelblå. Vi er meget glade for huset, og det er rigtige gode materialer, som er nemt at samle,” forklarer Anders.
Parret har valgt at male huse hvidt indvendigt, så der bliver endnu mere lys i huset.
”Det rå træ bliver nok lidt mørkere med tiden, og vi vil gerne have et lyst udtryk,” siger Anders.
Et Iris havehus fra Sølund Huse er på 12,3 m2, og familien har indrettet huset med en udtræksseng fra IKEA, fletlampe og spisebord. Der er trukket strøm til huset, og parret har sat en radiator op, så de kan bruge huset i de kolde måneder.
”Vi kommer nok til at bruge huset mest fra tidligt forår til sent efterår, men vi kan også bruge det om vinteren, når vi har sat en radiator op. Lige nu glæder os til den første sommer i havehuset Lille Frk. Himmelblå,” forklarer Anders.
Et Iris 2 havehus er special designet af Sølund Huse og har store vinduer og en fransk dobbeltdør.