Legehus i træ med blomsterkasser

Søstrenes eventyrlige legehus

Et legende univers udfolder sig i Clara og Lillis hjertevarme Lille Anders legehus. Deres far har med sin kreativitet og genbrugsevner forvandlet gammelt elektronik og trærester til magiske legetøjsskabninger. Udover at være en kilde til uendelig leg, fungerer legehuset også som et hyggeligt gæstehus, der byder venner og familie velkommen til uforglemmelige overnatninger.

De to søstre, Clara på 4 år og Lilli på 6 år, har et fantastisk Lille Anders legehus med hems og terrasse. Legehuset flyttede ind i deres have i februar, da deres gamle legehus havde brug for en større transformation og var for lille til at inddrage deres forældre, Michael og Christina, i deres fantasifulde lege. Michael og Christina opdagede legehuset efter, de besøgte et vennepar, der havde et Sølund legehus i deres have. Forbløffet over størrelsen og designet af legehuset, søgte de online og fandt det perfekte match i legehuset, Lille Anders.

”Hvis man tager en af de andre huse, så er døren i højre side, men så kan du kun vælge at sætte hemsen i venstre side (…) Så vi valgte den, hvor vi om nogle år kan flytte hemsen til den anden side, hvis vi vil det (…) Og bare det der med at kunne stå derinde, det er en helt anden verden. ” fortæller Michael.

Lille Anders legehus med hems og terrasse fra Sølund Huse

Lille Anders stort legehus fra Sølund

Kreative idéer og yndlingsfarver

Lilli og Clara udvalgte farverne til deres eventyrlige legehus. Clara, der elsker dinosaurer, ønskede sig oprindeligt en grøn farve, mens Lilli længtes efter en lyserød. Et kompromis blev skabt, og legehuset blev malet i en lys turkis farve og pyntet med lyserøde roser i blomsterkasserne.

”Man kan altid pynte sig ud af yndlingsfarverne.” griner Michael.

Gammel elektronik og trærester forvandlet til legetøj

I deres nye legehus leger Lilli og Clara både rollespils- og selskabslege. Michael har også beriget deres legeunivers med gamle kasseapparater og telefoner, så de kan ringe rundt til venner og familie. Clara og Lilli har allerede planer om at prøve at sove ude i legehuset, men Michael tænker, at en voksen skal ligge på en luftmadras under hemsen de første par gange.

Det er nok mest os. De sover jo bare derinde indtil de vågner.” fortæller Michael.

Et flyvende vidunder er skabt af Michaels kyndige hænder, der genbrugte trærester, der ellers ville være glemt på en losseplads. Nu flyver flyvemaskinen hen over græsplænen med legende lethed, og børnenes fantasier når nye højder.

”De siger, nu skal vi på ferie, og så render de frem og tilbage til legehuset.” fortæller Michael.

 

Lille Anders med stor hems

kreative idéer til indretning af legehus

Et gæstehus til de voksne

Legehuset er ikke kun forbeholdt de små. Det fungerer også som et alternativt gæstehus, der byder voksne velkommen til at fordybe sig i legens verden. Der er tilstrækkelig plads til en enkeltseng, og med Michaels ekstra forstærkning kan en voksen sove på hemsen. Sommeren har tidligere budt på gæster, der har sovet i havens hængekøje, men med ankomsten af det nye legehus kan gæster nu også nyde en tryg overnatning indendørs.

”Det er jo på en eller anden måde en alternativ teltløsning. For der er jo tæt og der er plads til at ligge udstrakt oppe på toppen. Og så med en luftmadras på gulvet.” fortæller Michael.

Leg i haven hele året

Det gamle legehus blev brugt året rundt, og Michael og Christina forventer, at Lille Anders legehuset vil blive brugt både i sommer- og vintersæsonen. De stræber efter at finde tæpper eller løsninger, der vil beskytte det mod det uundgåelige mudder og sand, der følger med den sjove leg.

Michael og Christina håber, at legehuset vil blive stående, indtil de ikke bor der længere, eller måske kan det endda gå i arv til kommende generationer.

Et charmerende legehus

3,6 + 2,3 M² LEGEHUS - LILLE ANDERS

I legehuset Lille Anders skaber børn deres egne magiske verdener fyldt med fantasi og leg – en sand oase af kreativitet!

Se produktet her
Stort legehus til haven. Legehus med blomsterkasser og hems.

Del historien og lad jer inspirere

Få mere inspiration

Måske du kunne være interesseret i...

Hobbit sauna med rundt vindue fra Sølund Huse
Inspiration | Wellness og udeliv

En wellness oase i hjertet af haven

I sommeren 2022 tog Pernille og hendes familie hul på et ganske særligt projekt, der skulle forvandle et stykke forsømt græsplæne i baghaven til noget, der lignede det, man kun ville forvente at finde i de frodige landskaber af Tolkiens…
Lille Anders legehus med hems og blomsterkasser
Inspiration | Legehuse

Havens solsikke

I sommeren 2022 byggede Janni og hendes mand et fantastisk Lille Anders legehus til deres to piger. Legehuset bar ikke kun på sjov og leg, men også på dyrebare barndomserindringer, som Janni ønskede at videreføre til sine døtre.
Anneks eller havehus med højt til loftet fra Sølund
Inspiration | Havehuse og annekser

Et hyggeligt ”helle” i frodige omgivelser

Et charmerende Chloe havehus flyttede ind på Morten og Lindas landejendom for 3 år siden. Placeret i en have med panoramaudsigt, tilbyder huset en flugt fra hverdagens travlhed.

Se al inspiration