Sauna (Maja) – Eksklusiv isoleret udendørs sauna i høj kvalitet
Sauna (Maja) kombinerer den høje håndværksmæssige kvalitet fra vores populære Maja-sortiment med den ultimative saunaoplevelse. Leveres som praktisk samlesæt i hele elementer, så du hurtigt og nemt kan skabe dit eget private wellnessområde i haven, ved sommerhuset eller som en del af et ferie- og fritidsmiljø.
Gennemført konstruktion og materialer
Med en robust vægtykkelse på 97 mm og et tag på 103 mm er saunaen konstrueret til lang holdbarhed og optimal isolering. Gulvet er opbygget af stærkt C24-konstruktionstræ, isoleret med 100 mm stenuld og sikret med både gnaversikring og vindspærre. Loftet er ligeledes isoleret med 100 mm stenuld og væggene med 70mm (naturligvis også med dampspærre og vindpap). Konstruktionen er designet til at modstå snebelastning på op til 90 kg/m².
Elegant design med fokus på lys og udsyn
Den store glasdør og det fastmonterede, dobbeltglasvindue giver et smukt lysindfald og en åben fornemmelse, samtidig med at de laminerede rammer sikrer høj modstandsdygtighed over for fugt og temperatursvingninger. Standardglas er lamineret for ekstra holdbarhed, og der er mulighed for specialglas efter ønske.
Thermowood indvendig– naturlig varme og eksklusivt udtryk
Som standard leveres saunaen med eksklusiv inderbeklædning i Thermowood, der giver et varmt, naturligt look og en behagelig atmosfære. Thermowood er kendt for sin formstabilitet og modstandsdygtighed over for fugt, hvilket sikrer, at saunaen bevarer sit smukke udtryk i mange år.
Malet udvendig
Saunaen leveres færdigmalet udvendigt i din ønskede farve. Noter blot hvilken farve du ønsker i tilvalgsfunktionen til højre
Sauna (Maja) er det perfekte valg for dig, der ønsker en kombination af moderne design, førsteklasses materialer og en autentisk saunaoplevelse – lige uden for døren.