I haveforeningen Norringholm går Kim Kirkeby på 58 rundt og ser på sin have. Æbletræerne står i fuldt flor, solen skinner og fuglene kvidrer – alt lader til at være i den skønneste orden. Det er det faktisk også, hvis du spørger Kim. For kolonihaven er hans ultimative fristed og har fungeret som redningsplanke i en svær tid. Roen i kolonihaven kan Kim ikke finde andre steder, og det håber han at kunne give videre til sin 16-årige søn.
De turkisblå kanter skinner igennem den sorte maling helt inde ved vindueskanterne, selv om malingen af det skrig-turkisblå hus var en af de første prioriterer, da Kim Kirkeby i efteråret 2017 overtog kolonihaven i haveforeningen Norringholm i Viby syd for Aarhus. Nu har Kim lagt trægulv i huset og revet en masse gammelt tapet ned – og kolonihavehuset er nu sortmalet – til stor glæde for naboerne.
Hvordan ender et lille træhus med at blive det bedste sted på jord?
Kim har altid gerne ville bo i et hus, og for mange år siden købte han et rækkehus i Højbjerg, men lykken varede ikke ved. ”Jeg fik børn, blev gift og skulle skilles, og så havde jeg ikke råd til huset. Så flyttede jeg i lejlighed, og det er ikke godt for mig,” fortæller Kim, som altid har haft det godt med at være ude og været vant til det som udlært tømrer.
Så da muligheden for at få et kolonihavehus opstod, var han ikke i tvivl. ”Det har simpelthen været en gave. Jeg er langtidssygemeldt med stress, og jeg har en hjernehindebetændelse, så jeg kan ikke arbejde de næste mange år. Det er mit fristed, og det giver mig en fantastisk ro, når jeg tager herud og bygger og gør det hyggeligt,” fortæller Kim.
”Så snart jeg tager herud, er der ro”
Kim bor i det sydlige Aarhus og cykler med den smukke Brabrandsti til sin kolonihave, som ligger for enden af en af de små grusveje i haveforeningen med udsigt til grønne marker, heste og Brabrandsøen, hvis man står på tæer i huset.
Det tager ni minutter at cykle derud, men det er et helt andet univers, Kim møder, når han stiger af cyklen. Hvor Kim altid har været i gang og rejst meget, er han nu nødt til at anerkende, at han kun kan lave noget et par timer om dagen, og så skal han holde pause.
”Hvis jeg går derhjemme i min lejlighed på 5. sal, giver det mig uro. Men så snart jeg tager herud, så er der ro på. Nogle gange laver jeg ingenting. Jeg soler mig, hører musik og nyder det. Det giver simpelthen en ro, som jeg har ledt efter i meget lang tid,” siger Kim.
Håber sønnen bliver lige så fanatisk
Lige nu er Kim i gang med en masse byggeprojekter, og han arbejder med at lave forskellige stationer rundt omkring i kolonihaven – f.eks. én under æbletræerne, én på den anden side af huset til aftensolen og senest et anneks i den yderste del af kolonihaven.” Annekset er til min søn. Jeg håber, han bliver lige så
“Hvis jeg går derhjemme i min lejlighed på 5. sal, giver det mig uro. Men så snart jeg tager herud, så er der ro på. En ro, som jeg har ledt efter i meget lang tid”
fanatisk med kolonihave som mig. Så nu har jeg købt det, isoleret og gjort det hyggeligt,” siger Kim. Annekset til den 16-årige søn Lasse er lavet i træ og malet sort, så det harmonerer med det eksisterende kolonihavehus. Kim tænker på den unge generation, præstationspresset og alle de ting, de skal nå, og han vil gerne have, at sønnen lærer, hvad en kolonihave kan give – noget han har oplevet på egen krop. ”Jeg håber han har fået lidt af min DNA, hvad angår kolonihave, så han kommer herud og hygger sig med sine venner, soler sig og griller eller går en tur rundt om Brabrand-søen,” siger Kim.
For Kim har kolonihaven været en redningsplanke i en svær tid, og han vil ikke undvære den. ”Det har reddet mit gode humør, og jeg vil simpelthen ikke være det foruden. Jeg tror aldrig, jeg kommer af med den. Jeg håber, at når jeg går på pension, så kan jeg bo herude det ene halvår og nede sydpå det andet halve år,” siger Kim.
Kim om kolonihaven
Er du prydhavetypen eller vildnistypen?
“Det er vildnis. Det er helt tydeligt, hvis du går en runde i min have, så vil du se, at det er vildnis. Jeg prøver at have lidt styr på det og få ukrudtet væk, men det må gerne være vildnis – det kan jeg godt lide”.
Kim om fællesskabet
Hvordan er fællesskabet i en kolonihaveforening?
“Der er et godt fællesskab, og når folk kommer forbi, falder man i snak ved havelågen, og så skal man lige ind og kigge. Og så er der mange aktiviteter. Bankospil, fællesspisning, arbejdsdag og mosteri, så alle vores æbler kan blive presset til juice”.
Kim om kolonihaveejerne
“Det er jo en del ældre mennesker herude, men der er ved at være et generationsskifte med ret unge mennesker – meget yngre end mig. Overfor mig er der et par i starten af 20’erne som har kolonihave, og jeg tror, der er mange unge, der gerne vil. Det er ret fedt, synes jeg”.
Kims anneks er af modellen Jody fra Sølund Huse og kan ses her. Har du også brug for et nyt kolonihavehus eller anneks? Så har vi et stort udvalg af kolonihavehuse her.
Vil du have flere inspirerende historier?
Så tilmeld dig Sølund Huses inspirationsmail, som udkommer ca. to gange om måneden. Her samler vi de bedste artikler med inspirerende fortællinger og gode råd til byg-selv.
Du kan tilmelde dig gratis her.
