Når foråret begynder at pible frem, rykker hele familien ud i tehuset i haven. Tehuset flyttede ind i Rikkes have for et par år siden, og hun fik hjælp af en ven til at samle huset.
”Vi bor i et lille rækkehus, og vi har en lille have, så tehuset fungerer som ekstra plads forår og sommer. Teenageren i huset ser serier med vennerne og holder forfest i huset, og jeg drikker kaffe og læser,” siger Rikke.
Lys i lysthuset
Hun har selv malet huset lyseblåt og hvidt, og hun er meget inspireret af fortidens lysthuse, som dukkede op i Danmark første gang i 1500-tallet. Dengang var det især populært blandt fyrster og adelige, som ønskede tættere kontakt med naturen, og netop den lette stemning er vigtigt for Rikke
”Jeg kan godt lide den lyse og afslappende stemning i lysthusene, hvor der er ikke for mange møbler eller andet som forstyrrer,” forklarer Rikke.
”Vi bor i et lille rækkehus, og vi har en lille have, så tehus fungerer som ekstra plads forår og sommer” SIGER rIKKE
Rikke har indrettet tehuset med fund fra gemmerne. Skummadrasserne er nemme at flytte rundt på, hvis teenageren i familien vil se film med vennerne.
Udenfor tehuset er der en terrasse, hvor Rikke slapper af i solen en varm sommerdag. Hun har ikke investeret i nyt interiør til huset, men i stedet for har hun fundet både møbler og nips i gemmerne.
”Det gule bord, skummadrasser og sivmåtterne var noget, som jeg havde i forvejen. Måske kommer der nye ting til hen ad vejen, men jeg har ikke planer om de store ændringer. Jeg glæder mig bare til at slappe af i havehuset, når det bliver varmt igen,” siger hun.
Rosita – Det Lille tehus er på 4,1 m2. Både tag, gulv og vægge leveres i hele elementer, som blot skal skrues sammen.
Rikke har malet huset lyseblåt.
Et Rosita tehus er på 4,1 M2.