guide til at isolere havehus

Sådan isolerer du dit byggeri

Guide Isolering 5 min læsning

Her beskriver vi, hvordan mange af vores kunder vælger at isolere deres havehuse. Du får både overblik over, hvordan du kan få et allerede isoleret hus fra Sølund Huse, og en kort guide til, hvordan du selv kan isolere dit drømmehus.

Bemærk

Guiden er vejledende og baseret på egen erfaring samt kundernes input. For mere udførlig og byggeteknisk vejledning anbefaler vi, at du tager kontakt til en lokal håndværker eller specialist.

01

Få et hus, der allerede er isoleret

Vores havehuse kan som udgangspunkt isoleres forholdsvist nemt. Går du ind i shoppen under havehuse, kan du vælge vores elementbyggede huse – hele sider, der blot skal samles. Disse huse er enten forberedt til isolering eller fuldt isolerede.

Tager vi havehuset Tony 2, kan du vælge en inderbeklædning i profiltræ. Så får du en ydervæg og en indervæg, og du skal sådan set bare lægge isolering ind imellem de to vægge. Den anden mulighed er at vælge et hus, der allerede er fuldt isoleret – fx Tammy, hvor du kan tilkøbe isolering. Det koster en smule ekstra, men er den nemmeste måde at få et fuldt isoleret hus på: ydervæg, isolering imellem og indervæg.

02

Isolér gulvet selv

Ønsker du at isolere huset selv, er gulvet det nemmeste. Vores huse kommer altid på en trykimprægneret sokkel, så der er hulrum under gulvbrædderne, hvori du kan indlægge isolering. Højden på strøerne varierer fra hus til hus.

Tager vi havehuset Luise (14,2 m²) som eksempel, er sokkeltømmeret 70 mm højt – så der er plads til 70 mm isolering nede i de firkantede hulrum (se manual og stykliste under databladet på husets side). Ønsker du endnu mere isolering, kan du i stedet for fliser eller beton hæve huset med stolpefødder i præcis den højde, du har brug for.

03

Vægge – vælg godstykkelsen frem for isolering

I forhold til væggene anbefaler vi ikke at isolere dem, men i stedet at vælge en ordentlig godstykkelse – fx 40 mm vægtykkelse eller derover. På den måde ligger isoleringsevnen i selve træet og dermed i huset.

En anden fordel ved en ordentlig godstykkelse, frem for selv at sætte isolering op, er, at du ikke mister indvendige kvadratmeter. Skal du først indlægge isolering og sætte en gipsvæg op, mister du automatisk plads – og den flotte trævæg, fordi der kommer gips i stedet.

04

Isolér taget

I stedet for væggene anbefaler vi, at du isolerer taget. Som udgangspunkt anbefaler vi ikke at lægge isoleringen indvendigt – både fordi du mister en masse højde indefra, og fordi det er mere besværligt at placere isoleringen indefra. Læg den i stedet oven på taget.

Du lægger det tag, der følger med huset, og køber derudover tre ting i det lokale byggemarked:

  1. Lægter

    Læg lægterne op på taget med cirka én til halvanden meter imellem.

  2. Isolering

    Læg isoleringen ned imellem lægterne.

  3. Krydsfinerplader + tagpap

    Afslut med krydsfinerplader og tagpap oven på.

Der vil være en lille forskydning mellem det medfølgende tag og det tag, du selv har lagt, så man kan kigge ind til isoleringen. Som på vores pavillon Renate kan ekstra sternbrædder skjule isoleringen helt.

Spørgsmål til isolering?

Ring til os på 75 66 28 75 eller skriv til [email protected] – så sidder vi klar til at hjælpe. Se også vores guide til det rigtige fundament.

Valg af fundament Kontakt os

4 tanker om “Sådan isolerer du dit byggeri

  1. Kære Mads, tak for filmen om isolering. jeg kunne godt tænke mig et mindre hus på f. eks. 36m2 til helårsbolig ved siden af mit hus, så det kommer til at hedde tilbygning i kommunesprog. Det skal så kunne godkendes og vel så være i overensstemmelse med bygningsreglement 2018. “Tammy” er smukt, lige lidt for lille til mit formål, men kan man isolere det op til helårsbeboelse? jeg synes, det er smart, at man kan isolere for neden under huset og foroven over huset så forholdsvis enkelt. Hvis man laver det tykt nok, så er der vel på et tidspunkt tale om helårsstandarder (?). Jeg har spurgt en arkitekt, om det var lovligt i helårsbyggeri at have ikke-udgravningsfundament, men “norske forhold”, altså huset hævet over jorden. Svaret var ja. Jeg må tilkøbe al håndværkerbistand, så jeg tænker, at jeg skal tilkøbe en proff. tømrer/håndværker, og så måske nogle hjælpere, som jeg kan finde. jeg modtager gerne din rådgivning om, hvad der bedst kan svare sig for mig. nu kikker jeg raden igennem af alle de smukke huse, I har, det elsker jeg at gøre, og så vil jeg se, om der er nogle på 30-40 m2, som er præfabrikerede, det er nok godt for min pengepung, når jeg ikke kan lave ret meget selv. Jeg er altså ikke handicappet, bare ikke oplært til byggeri. – Jeg kan også sende en tegning af min grund, som huset skal passe ind på, der er ikke så mange m2 i overskud på min græsplæne. Jeg bor midt i en økologisk landsby uden hække, så det er godt, at det er smukt. – Jeg har vist set et hus, der vinkler, det kunne måske også komme på tale, når man regner det rigtigt ud. – måske har du ogås råd til hvordan jeg får vand in og vand ud og el ind. Jeg kender en kloakmester, han har sagt, at det ikke er den store historie at koble det hele på mit hus. Tak for nu, Vh Else Werk PS mit hus er et bjælkehus, jeg tror, der er 7 cm tykke bjælker, jeg har isoleret med papiruld, der er ingen dampspærre eller dampbremse, der er gibsplader, der er spatlede meget omhyggeligt sammen, og mit hus har bestået luftprøven. Tror du det nye også skal bestå luftprøven? Mit hus var færdigt i 2011, og der var jo også en indsendelse af byggeparirerne og af det her co2 udslip udregning, mht hvor mange vinduer mm. og varmekilde. Solfangeren hjalp. Masseovnen trak mærkeligt nok ikke op. Jeg har hørt, at nu om dage tager bygherre selv ansvar for, at byggeriet er lovligt, og kommunen kommer ikke ud og kontrollerer, det gjorde de jo heller ikke dengang, men når de har fået en stak papirer, så er de jo også orienterede. Det er nok væsentligt, at mit hus er lovligt ifølge gældende bygningsreglement gældende for helåsbeboelse, så jeg ikke kan få nogen overraskelser i den anledning. Mob: 61651537

    1. Hej Else

      Vi har desværre ikke mulighed for at lave helårsbeboelse, som det ser ud lige nu, men følg os endelig. Det bliver muligvis en mulighed i løbet af 2019

      Venlig Hilsen
      Mads Nielsen
      Sølund Huse

  2. Hej!
    Fede huse – meget inspirerende – men et lille spørgsmål:
    Vi vil bygge et anneks, hvor der (også) kan spille musik – altså hvor en jazz- trio kan øve, når der ikke er gæster.
    Har I erfaringer med lydisolering?

    Mange hilsener,
    Peter M

    1. Hej Peter.

      Lige lyd isolering har jeg desværre ingen viden indenfor.

      Håber google kan hjælpe dig.

      Venlig Hilsen
      Mads Nielsen
      Sølund Huse

Der er lukket for kommentarer.

Del historien og lad jer inspirere

Få mere inspiration

Måske du kunne være interesseret i...

Inspiration | Guides

Sådan beskytter og behandler du træet på dit havehus bedst

Træ er et levende naturmateriale. Få Sølund Huses store guide til at vælge, påføre og vedligeholde træbeskyttelse – så dit havehus holder sig smukt og modstandsdygtigt i mange år. I samarbejde med Promal A/S.
maja 2 havehus fra sølund huse i høj kvalitet luksus havehus
Inspiration | Havehuse og annekser

Maja-serien

Maja-serien er Sølund Huses mest eksklusive, fuldt isolerede havehuse til helårsbrug. Se Maja S (12 m²), Maja 1 (15 m²), Maja 2 (fra 18,7 m²) og Maja sauna.
Vildmarksbad ekstern ovn et lækkert udendørs bad fra sølund huse
Wellness og udeliv

Irene og Henrik fik vildmarksbad – nu vil vennerne aldrig hjem

Wellness & udeliv Sølund Huse 3 min læsning 01 Et vildmarksbad forvandlede haven til familiens nye yndlingssted I forsommeren 2021 rykkede et smukt vildmarksbad med ekstern ovn fra Sølund Huse ind i Irene og Henriks gule træhus i det har…

Se al inspiration